بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Når himlen kløves,

إِذَا السَّماءُ انشَقَّت

2

og adlyder sin Herre, som den er forpligtet til,

وَأَذِنَت لِرَبِّها وَحُقَّت

3

når jorden jævnes ud,

وَإِذَا الأَرضُ مُدَّت

4

og kaster hvad den rummer ud og bliver tom,

وَأَلقَت ما فيها وَتَخَلَّت

8

for ham vil afregningen være let,

فَسَوفَ يُحاسَبُ حِسابًا يَسيرًا

9

og han vil fornøjet vende om til sine egne.

10

Men den der får sin skriftrulle fra ryggen,

11

han vil udstøde et klageråb,

فَسَوفَ يَدعو ثُبورًا

12

og vil blive kastet i den flammende ild.

وَيَصلىٰ سَعيرًا

13

Han levede fornøjet blandt sine egne (i det jordiske liv).

إِنَّهُ كانَ في أَهلِهِ مَسرورًا

14

Han regnede ikke med at vende tilbage (til Os).

إِنَّهُ ظَنَّ أَن لَن يَحورَ

15

Jo, bestemt! Hans Herre havde ham for øje.

16

Nej, Jeg sværger ved skumringen,

فَلا أُقسِمُ بِالشَّفَقِ

17

ved natten og det som den dækker til,

وَاللَّيلِ وَما وَسَقَ

18

ved månen når den er fuld.

وَالقَمَرِ إِذَا اتَّسَقَ

19

I vil bestemt bevæge jer fra den ene tilstand til den anden.

لَتَركَبُنَّ طَبَقًا عَن طَبَقٍ

20

Hvad er der i vejen med dem siden de ikke vil tro?

فَما لَهُم لا يُؤمِنونَ

22

Nej, de der fornægter troen kalder den for opspind.

بَلِ الَّذينَ كَفَروا يُكَذِّبونَ

23

Allâh ved bedst hvad de gemmer på.

وَاللَّهُ أَعلَمُ بِما يوعونَ

24

Forkynd dem da en smertefuld straf.

فَبَشِّرهُم بِعَذابٍ أَليمٍ