بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Når solen mørklægges,

إِذَا الشَّمسُ كُوِّرَت

2

og stjernerne styrter ned,

وَإِذَا النُّجومُ انكَدَرَت

3

når bjergene sættes i skred,

وَإِذَا الجِبالُ سُيِّرَت

5

når de vilde dyr flokkes sammen (af angst),

وَإِذَا الوُحوشُ حُشِرَت

6

og havene bringes i kog,

وَإِذَا البِحارُ سُجِّرَت

7

når sjælene forenes (med deres krop),

وَإِذَا النُّفوسُ زُوِّجَت

8

og pigen, der blev levende begravet (af sine egne), spørges om:

وَإِذَا المَوءودَةُ سُئِلَت

9

for hvilken forbrydelse hun blev dræbt,

بِأَيِّ ذَنبٍ قُتِلَت

10

når skriftrullerne (med gerningerne) bredes ud,

وَإِذَا الصُّحُفُ نُشِرَت

11

og himlen flås væk,

وَإِذَا السَّماءُ كُشِطَت

12

når helvedesilden bliver antændt,

وَإِذَا الجَحيمُ سُعِّرَت

13

og Haven bringes nær,

وَإِذَا الجَنَّةُ أُزلِفَت

14

عَلِمَت نَفسٌ ما أَحضَرَت

15

فَلا أُقسِمُ بِالخُنَّسِ

16

der løber deres bane og går i skjul,

الجَوارِ الكُنَّسِ

17

ved natten når den falder på,

وَاللَّيلِ إِذا عَسعَسَ

18

og ved morgenens åndedrag,

وَالصُّبحِ إِذا تَنَفَّسَ

19

dette er sandelig et ædelt Sendebuds ord,

إِنَّهُ لَقَولُ رَسولٍ كَريمٍ

20

med magt og anseelse hos Tronens Herre,

21

adlydt og troværdig.

مُطاعٍ ثَمَّ أَمينٍ

22

Jeres fælle er ikke besat;

وَما صاحِبُكُم بِمَجنونٍ

23

han så Ham bestemt i den klare horisont,

وَلَقَد رَآهُ بِالأُفُقِ المُبينِ

24

وَما هُوَ عَلَى الغَيبِ بِضَنينٍ

25

Det er ingen forkastet satans ord.

وَما هُوَ بِقَولِ شَيطانٍ رَجيمٍ

26

Hvor vil I da gå hen?

فَأَينَ تَذهَبونَ

27

Dette er blot en påmindelse til alverden,

إِن هُوَ إِلّا ذِكرٌ لِلعالَمينَ

28

til enhver af jer der vil være på rette vej.

لِمَن شاءَ مِنكُم أَن يَستَقيمَ