بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

(Sendebudet) Han rynkede panden og vendte sig bort,

عَبَسَ وَتَوَلّىٰ

2

أَن جاءَهُ الأَعمىٰ

3

Hvad ved du, måske ville han rense sig,

وَما يُدريكَ لَعَلَّهُ يَزَّكّىٰ

4

5

Men den der (afviser dig og) har nok i sig selv,

أَمّا مَنِ استَغنىٰ

6

ham er du optaget af (at overbringe påmindelsen),

فَأَنتَ لَهُ تَصَدّىٰ

7

selvom du ikke står til ansvar hvis han ikke vil rense sig.

وَما عَلَيكَ أَلّا يَزَّكّىٰ

8

Men den der kommer til dig i stræben (efter fromhed),

وَأَمّا مَن جاءَكَ يَسعىٰ

9

og som frygter (udfaldet i det hinsidige),

وَهُوَ يَخشىٰ

10

ham overser du.

فَأَنتَ عَنهُ تَلَهّىٰ

11

Nej, dette er bestemt en påmindelse;

كَلّا إِنَّها تَذكِرَةٌ

12

Så lad den der vil huske den.

فَمَن شاءَ ذَكَرَهُ

13

في صُحُفٍ مُكَرَّمَةٍ

14

ophøjede og rene,

مَرفوعَةٍ مُطَهَّرَةٍ

15

(nedfældet) ved skriveres hånd,

بِأَيدي سَفَرَةٍ

16

ædle og fromme.

كِرامٍ بَرَرَةٍ

18

Af hvad har Han da skabt ham?

مِن أَيِّ شَيءٍ خَلَقَهُ

19

Af blot en dråbe skabte Han ham og formede ham efter mål.

مِن نُطفَةٍ خَلَقَهُ فَقَدَّرَهُ

20

så gjorde Han ham vejen let,

ثُمَّ السَّبيلَ يَسَّرَهُ

21

siden lod Han ham dø og begrave.

ثُمَّ أَماتَهُ فَأَقبَرَهُ

22

Og derpå, når Han vil, lader Han ham genopstå.

ثُمَّ إِذا شاءَ أَنشَرَهُ

24

Så lad mennesket betragte (og tænke over) sin føde:

25

Vi har ladet rigeligt med vand strømme ned,

أَنّا صَبَبنَا الماءَ صَبًّا

26

og dernæst satte Vi revner i jorden,

ثُمَّ شَقَقنَا الأَرضَ شَقًّا

27

og så lod Vi korn vokse frem derpå,

فَأَنبَتنا فيها حَبًّا

28

druer og grønne urter,

وَعِنَبًا وَقَضبًا

29

oliventræer og palmer,

وَزَيتونًا وَنَخلًا

30

frodige haver,

وَحَدائِقَ غُلبًا

31

frugter og foder,

وَفاكِهَةً وَأَبًّا

32

til gavn for jer og jeres kvæg.

مَتاعًا لَكُم وَلِأَنعامِكُم

33

Men når det overdøvende brag indtræffer,

فَإِذا جاءَتِ الصّاخَّةُ

34

på den dag hvor man flygter fra sin broder,

يَومَ يَفِرُّ المَرءُ مِن أَخيهِ

35

fra sin moder og fra sin fader,

وَأُمِّهِ وَأَبيهِ

36

fra sin ægtefælle og fra sine sønner,

وَصاحِبَتِهِ وَبَنيهِ

37

38

Nogle ansigter vil stråle på den dag,

وُجوهٌ يَومَئِذٍ مُسفِرَةٌ

39

leende og henrykte.

ضاحِكَةٌ مُستَبشِرَةٌ

40

Andre ansigter vil være dækket af støv på den dag,

41

overdækket af mørke -

تَرهَقُها قَتَرَةٌ

42

det er dem der fornægter troen, de skamløse.