بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved de (engle) der trækker (nogles sjæl) ud af al kraft.

وَالنّازِعاتِ غَرقًا

2

Ved de (engle) der trækker (andres sjæl) skånsomt ud.

وَالنّاشِطاتِ نَشطًا

3

Ved de (engle) der svæver af sted.

وَالسّابِحاتِ سَبحًا

4

Ved de (engle) der ligger i spidsen.

فَالسّابِقاتِ سَبقًا

5

Ved de (engle) der varetager anliggendet (om skabningerne).

فَالمُدَبِّراتِ أَمرًا

6

(I bliver genopvakt) På den dag hvor det ryster og skælver,

يَومَ تَرجُفُ الرّاجِفَةُ

7

og det ene skælv følges af det næste.

تَتبَعُهَا الرّادِفَةُ

8

Da vil hjerter banke voldsomt

قُلوبٌ يَومَئِذٍ واجِفَةٌ

9

og blikkene slås ned.

أَبصارُها خاشِعَةٌ

11

selvom vi er blevet til rådne knogler?

أَإِذا كُنّا عِظامًا نَخِرَةً

12

Det ville da være en tilbagekomst til fortabelse!”

قالوا تِلكَ إِذًا كَرَّةٌ خاسِرَةٌ

13

Der vil blot lyde et eneste skrig,

فَإِنَّما هِيَ زَجرَةٌ واحِدَةٌ

14

Og så er de lysvågne (til Opstandelsens Dag).

فَإِذا هُم بِالسّاهِرَةِ

15

Er beretningen om Moses [Mûsâ] ikke nået frem til dig?

هَل أَتاكَ حَديثُ موسىٰ

18

Sig derpå: ”Kunne du tænke dig at blive renset,

فَقُل هَل لَكَ إِلىٰ أَن تَزَكّىٰ

20

Så lod han ham se det største tegn,

فَأَراهُ الآيَةَ الكُبرىٰ

21

men han kaldte det for opspind og var trodsig.

فَكَذَّبَ وَعَصىٰ

22

Derpå vendte han hastigt ryggen til,

ثُمَّ أَدبَرَ يَسعىٰ

23

og sammenkaldte (folket) og bekendtgjorde:

فَحَشَرَ فَنادىٰ

24

”Jeg er jeres øverste herre!”

فَقالَ أَنا رَبُّكُمُ الأَعلىٰ

26

28

Han hævede dens rum og formede den;

رَفَعَ سَمكَها فَسَوّاها

29

Han lod dens nat blive mørk og lod dens morgen bryde frem.

30

Siden bredte Han jorden ud;

وَالأَرضَ بَعدَ ذٰلِكَ دَحاها

31

Han lod dens vand og græsmarker komme ud af den,

أَخرَجَ مِنها ماءَها وَمَرعاها

32

og gav bjergene solidt fæste.

وَالجِبالَ أَرساها

33

(Han gjorde alt dette) Til gavn for jer og jeres kvæg.

مَتاعًا لَكُم وَلِأَنعامِكُم

34

Men når den største katastrofe indtræffer

فَإِذا جاءَتِ الطّامَّةُ الكُبرىٰ

36

og helvedesilden bliver fremvist for dem der kan se.

وَبُرِّزَتِ الجَحيمُ لِمَن يَرىٰ

37

Da vil den der var trodsig,

فَأَمّا مَن طَغىٰ

38

og foretrak det jordiske liv,

وَآثَرَ الحَياةَ الدُّنيا

39

få Helvede som opholdssted.

فَإِنَّ الجَحيمَ هِيَ المَأوىٰ

41

vil få Haven som opholdssted.

فَإِنَّ الجَنَّةَ هِيَ المَأوىٰ

43

Men hvorledes skulle du tale om det?

فيمَ أَنتَ مِن ذِكراها

44

Dens tidsfrist beror hos din Herre.

إِلىٰ رَبِّكَ مُنتَهاها

45

Du er blot en advarer for den der frygter den.

إِنَّما أَنتَ مُنذِرُ مَن يَخشاها