بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

يا أَيُّهَا المُدَّثِّرُ

2

Rejs dig og advar (dit folk).

قُم فَأَنذِر

3

Din Herre skal du lovprise.

وَرَبَّكَ فَكَبِّر

4

Din (indre og ydre) klædning skal du holde ren.

وَثِيابَكَ فَطَهِّر

5

Det urene skal du holde dig fra.

وَالرُّجزَ فَاهجُر

6

Vis ikke godhed i ønsket om selv at få mere.

وَلا تَمنُن تَستَكثِرُ

7

Hold (folks modstand) ud for din Herre.

وَلِرَبِّكَ فَاصبِر

8

Når der så blæses i Hornet (på Den Yderste Dag),

فَإِذا نُقِرَ فِي النّاقورِ

9

da vil det være en tung dag,

فَذٰلِكَ يَومَئِذٍ يَومٌ عَسيرٌ

10

Den vil ikke være let for dem der fornægter troen.

عَلَى الكافِرينَ غَيرُ يَسيرٍ

11

Lad da Mig om ham (afgudsdyrkeren) som jeg alene skabte,

ذَرني وَمَن خَلَقتُ وَحيدًا

12

og skænkede rigdom i overflod,

وَجَعَلتُ لَهُ مالًا مَمدودًا

13

og sønner som er omkring ham,

وَبَنينَ شُهودًا

14

som jeg banede vejen for (til de verdslige goder).

وَمَهَّدتُ لَهُ تَمهيدًا

15

Dog ønsker han at Jeg giver ham mere.

ثُمَّ يَطمَعُ أَن أَزيدَ

16

Nej! Han satte sig trodsigt op imod Vore tegn.

17

Jeg vil gøre det svært for ham;

سَأُرهِقُهُ صَعودًا

18

han overvejede og udtænkte (måder at bekæmpe budskabet på).

إِنَّهُ فَكَّرَ وَقَدَّرَ

19

Så ve over ham, hvor han udtænkte!

فَقُتِلَ كَيفَ قَدَّرَ

20

Ja ve over ham, hvor han udtænkte!

ثُمَّ قُتِلَ كَيفَ قَدَّرَ

21

Derpå så han sig omkring,

ثُمَّ نَظَرَ

22

Så rynkede han panden og så dyster ud.

ثُمَّ عَبَسَ وَبَسَرَ

23

Så vendte han ryggen til i hovmod,

ثُمَّ أَدبَرَ وَاستَكبَرَ

24

og sagde: ”Dette er ikke andet end overleveret trolddom.

25

Det er ikke andet end et menneskes tale!”

إِن هٰذا إِلّا قَولُ البَشَرِ

26

Jeg vil kaste ham i helvedesilden.

سَأُصليهِ سَقَرَ

27

Hvad kan få dig til at indse hvad helvedesilden er?

وَما أَدراكَ ما سَقَرُ

28

Den lader intet tilbage og skåner intet.

لا تُبقي وَلا تَذَرُ

29

Den svider huden.

لَوّاحَةٌ لِلبَشَرِ

30

Over den vogter nitten (engle).

عَلَيها تِسعَةَ عَشَرَ

31

32

Nej! Ved månen,

كَلّا وَالقَمَرِ

33

ved natten, når den trækker sig tilbage,

وَاللَّيلِ إِذ أَدبَرَ

34

og ved morgenen, når den bryder frem!

وَالصُّبحِ إِذا أَسفَرَ

35

Det er en alvorlig ting;

إِنَّها لَإِحدَى الكُبَرِ

36

en advarsel til menneskene,

نَذيرًا لِلبَشَرِ

38

for enhver skal stå til ansvar for det som han har udøvet.

كُلُّ نَفسٍ بِما كَسَبَت رَهينَةٌ

39

bortset fra dem til højre;

إِلّا أَصحابَ اليَمينِ

40

i (Paradisets) haver vil de spørge hinanden

في جَنّاتٍ يَتَساءَلونَ

41

om dem der forsyndede sig.

عَنِ المُجرِمينَ

42

”Hvad har ført jer ind i helvedesilden?”

ما سَلَكَكُم في سَقَرَ

43

De vil svare: ”Vi var ikke blandt dem der bad.

قالوا لَم نَكُ مِنَ المُصَلّينَ

44

Vi gav ikke den fattige at spise.

وَلَم نَكُ نُطعِمُ المِسكينَ

45

46

Og vi kaldte Dommens Dag for opspind.

وَكُنّا نُكَذِّبُ بِيَومِ الدّينِ

47

Nu har vi dog fået vished (om det hinsidige).”

حَتّىٰ أَتانَا اليَقينُ

48

Det vil ikke nytte dem at nogen går i forbøn.

50

som om de var skræmte æsler

كَأَنَّهُم حُمُرٌ مُستَنفِرَةٌ

51

på flugt fra en løve?

فَرَّت مِن قَسوَرَةٍ

53

Nej! De frygter ikke (udfaldet i) det hinsidige.

كَلّا ۖ بَل لا يَخافونَ الآخِرَةَ

54

Nej! Dette er bestemt en påmindelse,

كَلّا إِنَّهُ تَذكِرَةٌ

55

og enhver, der vil, kan lade sig påminde.

فَمَن شاءَ ذَكَرَهُ