بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

سَأَلَ سائِلٌ بِعَذابٍ واقِعٍ

2

som ingen kan holde borte fra dem der fornægter troen,

لِلكافِرينَ لَيسَ لَهُ دافِعٌ

3

fra Allâh, Herren over himmelstigerne.

مِنَ اللَّهِ ذِي المَعارِجِ

5

فَاصبِر صَبرًا جَميلًا

6

De anser den som noget fjernt,

إِنَّهُم يَرَونَهُ بَعيدًا

7

men Vi ser den nær.

وَنَراهُ قَريبًا

8

På den dag hvor himlen bliver som smeltet kobber,

يَومَ تَكونُ السَّماءُ كَالمُهلِ

9

og bjergene som fnug af uld,

وَتَكونُ الجِبالُ كَالعِهنِ

10

og ingen ven vil spørge til en ven,

وَلا يَسأَلُ حَميمٌ حَميمًا

12

med sin ægtefælle og sin broder,

وَصاحِبَتِهِ وَأَخيهِ

13

med sin slægt, som gav ham husly,

وَفَصيلَتِهِ الَّتي تُؤويهِ

15

Nej bestemt – det er en flammende ild,

كَلّا ۖ إِنَّها لَظىٰ

16

som flår huden af hovedet,

نَزّاعَةً لِلشَّوىٰ

17

og kalder på den der vendte ryggen til i afvisning,

تَدعو مَن أَدبَرَ وَتَوَلّىٰ

18

som hobede (rigdomme) sammen og gemte væk.

وَجَمَعَ فَأَوعىٰ

19

Sandelig, mennesket er utålmodigt af natur;

۞ إِنَّ الإِنسانَ خُلِقَ هَلوعًا

20

ængstelig når noget ondt rammer det,

إِذا مَسَّهُ الشَّرُّ جَزوعًا

21

og gerrig når det får medgang,

وَإِذا مَسَّهُ الخَيرُ مَنوعًا

22

undtagen dem der beder,

إِلَّا المُصَلّينَ

23

og er vedholdende i deres bøn,

24

og i hvis midler der er en fastsat andel,

25

til tiggeren og den trængende,

لِلسّائِلِ وَالمَحرومِ

26

som tror på Dommens Dag,

27

29

som vogter over deres køn (og ærbarhed),

33

og som står ved deres vidnesbyrd,

34

og som værner om deres bønner,

35

de vil blive hædret i (Paradisets) haver.

أُولٰئِكَ في جَنّاتٍ مُكرَمونَ

37

fra højre og venstre, i grupper?