بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Nûn. Ved pennen og ved det som de (engle) nedskriver.

ن ۚ وَالقَلَمِ وَما يَسطُرونَ

2

(O Sendebud!) Du er ved din Herres nåde ikke besat.

3

Du har en endeløs løn i vente,

4

og du besidder en ophøjet karakter.

وَإِنَّكَ لَعَلىٰ خُلُقٍ عَظيمٍ

5

Du vil få at se, og de vil få at se,

فَسَتُبصِرُ وَيُبصِرونَ

6

hvem af jer der er fra forstanden.

بِأَييِكُمُ المَفتونُ

8

Så føj ikke dem der kalder det for opspind.

فَلا تُطِعِ المُكَذِّبينَ

10

Føj ingen foragtelig (person), som sværger hæmningsløst,

وَلا تُطِع كُلَّ حَلّافٍ مَهينٍ

11

bagtaler og løber med sladder,

هَمّازٍ مَشّاءٍ بِنَميمٍ

12

hindrer det gode, begår overtrædelser og synd,

مَنّاعٍ لِلخَيرِ مُعتَدٍ أَثيمٍ

13

og er grov og påtrængende,

عُتُلٍّ بَعدَ ذٰلِكَ زَنيمٍ

14

blot fordi han har rigdom og sønner.

أَن كانَ ذا مالٍ وَبَنينَ

16

Vi vil brændemærke ham på snuden!

سَنَسِمُهُ عَلَى الخُرطومِ

18

uden at tage hensyn (til de fattiges andel i afgrøderne).

وَلا يَستَثنونَ

20

og om morgenen lignede den en høstet mark.

فَأَصبَحَت كَالصَّريمِ

21

Ved daggry kaldte de (intetanende) på hinanden:

فَتَنادَوا مُصبِحينَ

23

Så drog de af sted, mens de hviskede til hinanden:

فَانطَلَقوا وَهُم يَتَخافَتونَ

25

De drog tidligt ud, målrettede og selvsikre,

وَغَدَوا عَلىٰ حَردٍ قادِرينَ

26

27

”Nej, vi er blevet plyndret!”

بَل نَحنُ مَحرومونَ

30

31

De sagde: ”Ve os! Vi har bestemt været trodsige.

36

Hvad er der dog galt med jer? Hvordan er det I dømmer?

ما لَكُم كَيفَ تَحكُمونَ

37

Eller har I et skrift hvori I studerer,

أَم لَكُم كِتابٌ فيهِ تَدرُسونَ

38

at I kan få hvad I har lyst til?

إِنَّ لَكُم فيهِ لَما تَخَيَّرونَ

40

Spørg dem om hvem af dem der indestår for dette.

سَلهُم أَيُّهُم بِذٰلِكَ زَعيمٌ

45

Jeg giver dem udsættelse; Mit træk er sikkert.

وَأُملي لَهُم ۚ إِنَّ كَيدي مَتينٌ

47

52

Det er blot en påmindelse til alverden.

وَما هُوَ إِلّا ذِكرٌ لِلعالَمينَ