بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Ved stjernen når den synker!

وَالنَّجمِ إِذا هَوىٰ

2

ما ضَلَّ صاحِبُكُم وَما غَوىٰ

3

og han taler ikke ud af egen lyst.

وَما يَنطِقُ عَنِ الهَوىٰ

4

Det er ikke andet end en åbenbaring der bliver indgivet (ham).

إِن هُوَ إِلّا وَحيٌ يوحىٰ

5

Han er blevet belært af Én med vældig styrke;

عَلَّمَهُ شَديدُ القُوىٰ

6

Den Mægtige, som stod frem,

ذو مِرَّةٍ فَاستَوىٰ

7

da (Sendebudet) han befandt sig i den højeste horisont,

وَهُوَ بِالأُفُقِ الأَعلىٰ

8

ثُمَّ دَنا فَتَدَلّىٰ

9

indtil der var to buelængders afstand, eller endnu mindre.

فَكانَ قابَ قَوسَينِ أَو أَدنىٰ

10

Derpå åbenbarede Han for sin tjener hvad Han åbenbarede.

فَأَوحىٰ إِلىٰ عَبدِهِ ما أَوحىٰ

11

Hjertet lyver ikke om hvad det så.

ما كَذَبَ الفُؤادُ ما رَأىٰ

12

Vil I da strides med ham om hvad han ser?

أَفَتُمارونَهُ عَلىٰ ما يَرىٰ

13

Han så ham endda også komme ned en anden gang,

وَلَقَد رَآهُ نَزلَةً أُخرىٰ

14

ved lotustræet på den yderste grænse,

عِندَ سِدرَةِ المُنتَهىٰ

15

nær evighedens have,

عِندَها جَنَّةُ المَأوىٰ

16

da det (lys), der dækkede lotustræet, overdækkede det;

إِذ يَغشَى السِّدرَةَ ما يَغشىٰ

17

blikket veg hverken bort eller blev forledt.

ما زاغَ البَصَرُ وَما طَغىٰ

20

og dertil den tredje, Manât?

وَمَناةَ الثّالِثَةَ الأُخرىٰ

21

Skulle der tilkomme jer sønner og Ham døtre?

22

Det ville bestemt være en uretfærdig fordeling!

تِلكَ إِذًا قِسمَةٌ ضيزىٰ

25

Både det hinsidige og det nærværende tilhører dog Allâh.

فَلِلَّهِ الآخِرَةُ وَالأولىٰ

33

Har du set ham der vender sig bort,

أَفَرَأَيتَ الَّذي تَوَلّىٰ

34

og kun giver lidt bort og er nærig?

وَأَعطىٰ قَليلًا وَأَكدىٰ

35

Har han viden om det skjulte så han kan se det?

37

Og om Abraham [Ibrâhîm], som var ordholdende?

وَإِبراهيمَ الَّذي وَفّىٰ

38

At ingen, der bærer en byrde, skal bære en andens byrde,

أَلّا تَزِرُ وازِرَةٌ وِزرَ أُخرىٰ

39

At mennesket kun får hvad det stræber efter.

40

At hans stræben vil blive bragt for dagen,

وَأَنَّ سَعيَهُ سَوفَ يُرىٰ

41

og derpå vil han blive belønnet fuldt ud.

ثُمَّ يُجزاهُ الجَزاءَ الأَوفىٰ

42

At alting ender hos din Herre.

وَأَنَّ إِلىٰ رَبِّكَ المُنتَهىٰ

43

At Han er den der fremkalder latter og gråd.

وَأَنَّهُ هُوَ أَضحَكَ وَأَبكىٰ

44

At Han er den der bringer død og skænker liv.

وَأَنَّهُ هُوَ أَماتَ وَأَحيا

46

af en dråbe når den stødes ud (i livmoderen)

مِن نُطفَةٍ إِذا تُمنىٰ

47

At endnu en skabelse (efter døden) påhviler Ham.

48

At Han beriger og begaver.

وَأَنَّهُ هُوَ أَغنىٰ وَأَقنىٰ

49

وَأَنَّهُ هُوَ رَبُّ الشِّعرىٰ

50

At Han tilintetgjorde det første Âd(-folk),

وَأَنَّهُ أَهلَكَ عادًا الأولىٰ

51

og (deres efterkommere) Thamûd(-folket), og lod intet tilbage.

وَثَمودَ فَما أَبقىٰ

53

وَالمُؤتَفِكَةَ أَهوىٰ

54

og dækkede dem til med det (grus og jord) der dækkede dem til.

فَغَشّاها ما غَشّىٰ

55

Hvilke af din Herres velgerninger vil du da bestride?

فَبِأَيِّ آلاءِ رَبِّكَ تَتَمارىٰ

56

Dette er en advarsel som de tidligere advarsler.

هٰذا نَذيرٌ مِنَ النُّذُرِ الأولىٰ

57

Det overhængende (tidspunkt for Timen) kommer nærmere.

أَزِفَتِ الآزِفَةُ

58

Ingen ud over Allâh kan frembringe det.

59

Undrer I jer mon over dette budskab?

أَفَمِن هٰذَا الحَديثِ تَعجَبونَ

60

Og ler I (ad denne advarsel) frem for at græde,

وَتَضحَكونَ وَلا تَبكونَ

61

og morer jer?

وَأَنتُم سامِدونَ

62

Kast jer i stedet ned for Allâh og tilbed Ham!

فَاسجُدوا لِلَّهِ وَاعبُدوا ۩