بِسمِ اللَّهِ الرَّحمٰنِ الرَّحيمِ

1

Tâ-Sîn-Mîm.

طسم

2

Dette er Det tydelige Skrifts tegn.

تِلكَ آياتُ الكِتابِ المُبينِ

11

til Faraos folk! Vil de da ikke være gudfrygtige?”

قَومَ فِرعَونَ ۚ أَلا يَتَّقونَ

12

17

send Israels børn af sted med os!’”

أَن أَرسِل مَعَنا بَني إِسرائيلَ

37

يَأتوكَ بِكُلِّ سَحّارٍ عَليمٍ

39

Og der blev sagt til folket: ”Vil I forsamle jer,

46

Da faldt troldmændene ned i tilbedelse.

فَأُلقِيَ السَّحَرَةُ ساجِدينَ

47

De sagde: ”Vi tror på alverdens Herre og Forsørger!

قالوا آمَنّا بِرَبِّ العالَمينَ

48

Moses’ og Arons Herre!”

رَبِّ موسىٰ وَهارونَ

54

”Sandelig, de (israelitter) er en lille flok,

55

og de har bestemt gjort os rasende.

وَإِنَّهُم لَنا لَغائِظونَ

56

Men vi er en vagtsom forsamling!”

وَإِنّا لَجَميعٌ حاذِرونَ

57

Så drev vi dem bort fra deres haver og kilder,

58

og deres skatte og fornemme boliger.

وَكُنوزٍ وَمَقامٍ كَريمٍ

59

60

De satte efter dem ved solopgang,

فَأَتبَعوهُم مُشرِقينَ

64

Og Vi bragte de andre tæt på.

وَأَزلَفنا ثَمَّ الآخَرينَ

65

Og Vi reddede Moses og alle dem der var med ham.

66

Derpå lod Vi de andre drukne.

ثُمَّ أَغرَقنَا الآخَرينَ

69

Og forelæs dem beretningen om Abraham [Ibrâhîm],

وَاتلُ عَلَيهِم نَبَأَ إِبراهيمَ

72

Han sagde: ”Hører de jer mon når I påkalder dem?

قالَ هَل يَسمَعونَكُم إِذ تَدعونَ

73

Eller er de jer til skade eller til gavn?”

أَو يَنفَعونَكُم أَو يَضُرّونَ

75

Han sagde: ”Har I tænkt over det som I tilbeder,

76

I og jeres forfædre?

أَنتُم وَآباؤُكُمُ الأَقدَمونَ

78

som har skabt mig og som retleder mig,

الَّذي خَلَقَني فَهُوَ يَهدينِ

79

som giver mig at spise og drikke,

وَالَّذي هُوَ يُطعِمُني وَيَسقينِ

80

som helbreder mig når jeg er syg,

وَإِذا مَرِضتُ فَهُوَ يَشفينِ

81

som lader mig dø og derpå giver mig liv,

وَالَّذي يُميتُني ثُمَّ يُحيينِ

84

Og giv mig godt ry i eftertiden,

87

وَلا تُخزِني يَومَ يُبعَثونَ

89

men kun at komme til Allâh med et pletfrit hjerte.

90

Haven vil blive bragt nær til de gudsbevidste,

91

og helvedesilden vil blive blotlagt for de vildfarne,

وَبُرِّزَتِ الجَحيمُ لِلغاوينَ

92

og der siges til dem: ’Hvor er nu det som I tjente

94

95

og (den forkastede) Iblîs’ hære, dem alle sammen.

وَجُنودُ إِبليسَ أَجمَعونَ

96

Når de skændes med hinanden deri, vil de sige:

قالوا وَهُم فيها يَختَصِمونَ

97

”Ved Allâh! Vi befandt os i åbenlys vildfarelse,

98

da vi sidestillede jer med alverdens Herre og Forsørger!

إِذ نُسَوّيكُم بِرَبِّ العالَمينَ

99

Det var alene dem der forsyndede sig der vildledte os.

وَما أَضَلَّنا إِلَّا المُجرِمونَ

100

Nu har vi ingen til at gå i forbøn,

فَما لَنا مِن شافِعينَ

101

og ingen nær ven.

وَلا صَديقٍ حَميمٍ

105

Noahs [Nûh] folk kaldte (også) sendebudene for løgnere.

كَذَّبَت قَومُ نوحٍ المُرسَلينَ

107

Sandelig, jeg er jer et troværdigt sendebud,

إِنّي لَكُم رَسولٌ أَمينٌ

108

så vær bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

110

Vær derfor bevidste om Allâh og adlyd mig.”

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

114

Jeg vil ikke jage de troende bort.

وَما أَنا بِطارِدِ المُؤمِنينَ

115

Jeg er kun en tydelig advarer.”

إِن أَنا إِلّا نَذيرٌ مُبينٌ

117

Han sagde: ”Min Herre! Mit folk kalder mig løgner.

قالَ رَبِّ إِنَّ قَومي كَذَّبونِ

120

Så lod Vi derefter resten drukne.

ثُمَّ أَغرَقنا بَعدُ الباقينَ

123

‘Âd(-folket) kaldte (også) sendebudene for løgnere.

كَذَّبَت عادٌ المُرسَلينَ

125

Sandelig, jeg er jer et troværdigt sendebud,

إِنّي لَكُم رَسولٌ أَمينٌ

126

så vær bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

128

130

Og når I pågriber nogen, pågriber I som tyranner.

131

Vær da bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

133

Han har hjulpet jer med kvæg og børn,

أَمَدَّكُم بِأَنعامٍ وَبَنينَ

134

og haver og kilder.

وَجَنّاتٍ وَعُيونٍ

137

138

Vi vil ikke blive straffet!”

وَما نَحنُ بِمُعَذَّبينَ

141

Thamûd(-folket) kaldte (også) sendebudene for løgnere.

كَذَّبَت ثَمودُ المُرسَلينَ

143

Sandelig, jeg er jer et troværdigt sendebud,

إِنّي لَكُم رَسولٌ أَمينٌ

144

så vær bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

146

147

af haver og kilder,

في جَنّاتٍ وَعُيونٍ

148

og kornmarker og palmer med frodige frugtklaser,

وَزُروعٍ وَنَخلٍ طَلعُها هَضيمٌ

150

Vær dog bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

151

Adlyd ingen befaling fra dem der går til yderligheder,

وَلا تُطيعوا أَمرَ المُسرِفينَ

153

De sagde: ”Du er blot en af de forheksede!

160

Lots [Lût] folk kaldte (også) sendebudene for løgnere.

كَذَّبَت قَومُ لوطٍ المُرسَلينَ

162

Sandelig, jeg er jer et troværdigt sendebud,

إِنّي لَكُم رَسولٌ أَمينٌ

163

så vær bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

165

Nærmer I jer mænd (med jeres begær) af alle mennesker,

168

Han sagde: ”Jeg er en af dem der afskyr jeres handling!

170

Da frelste Vi ham og alle i hans familie,

فَنَجَّيناهُ وَأَهلَهُ أَجمَعينَ

172

Så lod Vi de andre gå til grunde.

ثُمَّ دَمَّرنَا الآخَرينَ

176

Skovens folk kaldte (også) sendebudene for løgnere.

177

178

Sandelig, jeg er jer et troværdigt sendebud,

إِنّي لَكُم رَسولٌ أَمينٌ

179

så vær bevidste om Allâh og adlyd mig.

فَاتَّقُوا اللَّهَ وَأَطيعونِ

182

Vej lige af på vægten,

وَزِنوا بِالقِسطاسِ المُستَقيمِ

185

De sagde: ”Du er blot en af de forheksede!

188

Han sagde: ”Min Herre ved bedst hvad I bedriver.”

قالَ رَبّي أَعلَمُ بِما تَعمَلونَ

193

Den troværdige Ånd (Gabriel) har bragt den ned,

نَزَلَ بِهِ الرّوحُ الأَمينُ

195

i et klart arabisk sprog,

بِلِسانٍ عَرَبِيٍّ مُبينٍ

196

Og det (budskab) findes bestemt i de tidligere folks skrifter.

وَإِنَّهُ لَفي زُبُرِ الأَوَّلينَ

203

så vil de sige: ”Kan vi få udsættelse?”

فَيَقولوا هَل نَحنُ مُنظَرونَ

204

Vil de da fremskynde Vor straf (med deres trods)?

أَفَبِعَذابِنا يَستَعجِلونَ

205

Hvad synes du om at Vi lader dem fornøje sig nogle år,

206

og der så kommer det til dem som de er blevet advaret om?

ثُمَّ جاءَهُم ما كانوا يوعَدونَ

209

som en påmindelse. Vi gør aldrig uret.

ذِكرىٰ وَما كُنّا ظالِمينَ

210

Satanerne har ikke bragt den (Koran) ned.

وَما تَنَزَّلَت بِهِ الشَّياطينُ

211

Det tilkommer ikke dem, og de formår det ikke.

212

De er bestemt forhindrede i at lytte (til den).

214

(O Sendebud!) Advar dine nærmeste slægtninge,

وَأَنذِر عَشيرَتَكَ الأَقرَبينَ

217

Sæt din lid til Den Almægtige og Den Barmhjertige,

218

Han som ser dig når du står op (i bøn),

الَّذي يَراكَ حينَ تَقومُ

219

og dine skiftende bevægelser blandt dem der tilbeder.

وَتَقَلُّبَكَ فِي السّاجِدينَ

220

Han er Den Altseende og Den Alvidende.

إِنَّهُ هُوَ السَّميعُ العَليمُ

222

De stiger ned over enhver løgner og synder,

224

Og digterne, dem følger de vildfarne.

226

og at de siger hvad de ikke gør?